The Grammys 2017 ♡

Girl Online – Anmeldelse ♡

img_9732

Det triste og kedelige vejr i dag, indbyder virkelig til en søndag i sofaen, under tæppet med en masse HYGGE. Så det er hvad jeg bruger eftermiddagen på, i selskab med en rigtig tøsebog.

Jeg er igang med Girl Online bøgerne, a little late to the game maybe, men helt ærligt, så fangede de mig slet ikke da de udkom. Til de af jer, der ikke ved det, så er de skrevet af YouTuberen Zoella, hvis rigtige navn er Zoe Sugg.

Zoe har mere end 11 millioner(!) følgere på YouTube, og følges dermed af folk i alle aldre. Alligevel gik jeg bare ud fra, at hendes bøger var målrettet en meget(!) yngre målgruppe, end hvad jeg selv tilhører. Det var først, da jeg så andre YouTubere og instagrammere på min egen alder, rose bøgerne til skyerne, at jeg blev interesseret.

Jeg har aldrig rigtigt været god til at sætte mig ned og bare hygge-læse, og hvis jeg endelig har gjort det, har det altid kun været i magasiner og sladderblade. Dog har jeg i en længere periode gerne ville i gang med at læse nogle bøger, da det jo er en super god måde at koble af på. Men når jeg har meget om ørene kan jeg ha’ enormt svært ved at koncentrere mig og fordybe mig i noget, så jeg vidste jeg ville ha’ fat i noget meget letlæseligt, hvor man ikke behøver tænke så meget, men bare kan lade sig underholde – og her er Girl Online bøgerne altså perfekte!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker alt der er megatøset og hyggeligt og ja, noget der bare efterlader en i et rigtig godt humør – og det er præcis hvad disse bøger gør. De er lige som at sætte en rigtig hyggelig, feel-good, cheesy, amerikansk tøsefilm på. Lige hvad jeg søgte!

Bøgerne er helt sikkert i genren young adult, og ærligt, så er jeg sgu nok ved at være lidt for gammel til den genre efterhånden, men det ændrer altså ikke på, at jeg var godt underholdt hele vejen igennem!

Hvad handler Girl Online så egentlig om?

Under sit alias, Girl Online, blogger den 15-årige Penny, som er evigt uheldig og lettere akavet, om sine inderste tanker og følelser; om hverdagen i Brighton, venskaber, hendes familie, hendes fremtid, kærlighed og ikke mindst om de angstanfald hun er begyndt at lide af.

Efter en virkelig uheldig episode i skolen, bliver Penny hængt ud på de sociale medier af sine “venner”, og hun ender med spontant at rejse med sin familie og sin bedste ven, Elliot, til New York i juleferien, for at flygte fra det hele. I New York møder Penny den 18-årige, charmerende, guitar-spillende Noah fra Brooklyn. De klikker lynhurtigt, og Noah agerer Pennys private New York-tourguide, samtidigt med han er der for hende, når angsten blusser op.

De bliver selvfølgelig smaskforelskede, og undervejs blogger Penny om alle sine eventyr med “Brooklyn-Boy” på sin anonyme blog, men! Noah har en hemmelighed. En hemmelighed, der ikke bare truer deres forelskelse, men som også får betydning for Pennys allertætteste venskaber, og som kan afsløre alle hendes dybeste hemmeligheder, overfor alle.

Dadadaduuuum 😋

Jeg havde absolut ingen forventninger til bogen, da jeg startede på den, men jeg var godt underholdt, og jeg havde faktisk helt svært ved at lægge den fra mig igen! Jeg tog mig selv i at smile, krumme tæer og grine undervejs i fortællingerne, og når man “kender” Zoe fra YouTube, kan man faktisk nærmest høre hende fortælle historien, mens man læser, hvis det giver mening.

Historien er ikke noget, man ikke har set før, og det er ikke en bog der efterlader dig med dybe tanker om livet, eller sådan noget. Man skal tage den for hvad den er; en letlæselig, cheesy, tøsebog, skrevet fra en teenagers synspunkt, for at underholde, og intet andet, og der synes jeg altså Zoe nailer den.

Jeg er nu i gang med bog nr. 2 i serien, Girl Online On Tour, og so far so good. Måske jeg laver endnu en anmeldelse når jeg er færdig med den, hvis nogen kan bruge det til noget? ☺️

I hvert fald er det helt vildt hyggeligt at læse, og dejligt at koble af med noget, der ikke involverer en skærm eller en app. Så nu vil jeg tilbage til læsningen, og så må I ha’ en rigtig dejlig søndag. Læser I noget for tiden? Og kan I mon anbefale nogle hyggelige tøsebøger? ☺️ Knus til jer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Grammys 2017 ♡