Happy New Year ♡

img_7931Rigtig godt nytår! Jeg håber I havde en fantastisk nytårsaften, og at I kom rigtig godt ind i 2017 ♡

I år (eller, sidste år er det vel nu) havde jeg ikke lavet vilde, store planer, da mine sidste nytårsaftener desværre har været helt overskygget af angst – og det er altså bare ikke særlig festligt. Derfor valgte jeg denne gang at bruge aftenen med familien i stedet, og bare hygge stille og roligt – og vi havde simpelthen bare den bedste og hyggeligste aften!

Vi startede selvfølgelig med at se Dronningens nytårstale – Gudslov for DR.dk hvor vi kunne streame talen, da vi var blandt den halvanden million(?) der intet tv-signal havde 😅 Bagefter fik det allerlækreste mad – Og jeg ville jo ha’ taget billeder af alle retterne, men jeg kom selvfølgelig fra det. Men herunder kan I i hvert fald se de billeder det nu lykkedes mig at få taget ☺️

Til forret fik vi lakseruller med Philadelphia ost, avocado og rucola, og blinis med rejer. Til hovedret fik vi (den møreste og lækreste!) kalvemørbrad med brasede, krydrede kartofler med bacon, ristede pinjekerner og rucola. Derudover fik vi waldorfsalat og, selvfølgelig, min bonusfars berømte sauce. Til dessert vi fik jordbær-hyldebær frugtsuppe og is 🙂img_8011 img_8031 img_8047 img_8049Ellers snakkede og grinede vi, tog fjollede snapchatbilleder, spiste flere lækre sager, skålede og sang til langt ud på natten, simpelthen så hyggeligt!img_7976 img_8014 albumtemp

Jeg ville ha’ postet dette indlæg i går, men jeg må være ærlig at sige, at energinivueaet var RET lavt, og hele dagen blev altså bare brugt i hyggetøjet under dynen, med tv, youtube, instagram og ikke så meget andet 🙊 Men er det ikke også sådan man skal tilbringe 1. januar?

Igen, rigtig godt nytår til jer! Jeg håber I vil følge med her i 2017 – Jeg har i hvert fald alle intentioner om at blogge mere regelmæssigt igen, da det er noget jeg virkelig nyder, og derfor skal blive bedre til at prioritere; Måske det skal være et af mine nytårsforsætter ☺️

Ha’ den dejligste solskinsdag! Knus til jer.

Long time, no see

Hej til dig, som er havnet i mit blogunivers <3

Min lille bitte blog har stået helt stille i mange, mange måneder efterhånden, men det har bestemt ikke været med min gode vilje.

life happens og det er desværre gået ud over bloggen.

Som nogle af jer måske ved, hvis I har fulgt med tidligere eller måske kigger med på min Instagram, så kæmper jeg en kamp mod angsten.

Nu er jeg endelig, efter en maaasse bøvl, råb om hjælp og lang ventetid, startet i ny behandling for at komme angsten til livs.

Til min første samtale med min nye terapeut i går, blev jeg spurgt, hvad der gør mig glad. Jeg remsede en masse ting op. Derefter blev jeg spurgt, hvilke af de ting som var en del af min hverdag. Og wauw.. Stort set INGEN af tingene er noget jeg gør mere, og det er kun pga. angsten, som kan gøre selv de mindste ting til en fuldstændig uoverkommelig kamp og dræne en for alt energi og overskud.

Det var noget af en åbenbaring jeg fik – Tænk at jeg pga. en eller anden latterlig sygdom ikke længere gør de ting, der ellers plejede at gøre mig så glad, hvor langt ude er det ikke lige!?

Noget der gør mig glad, er at være kreativ, og at skrive. Og det var også lige præcis derfor jeg oprettede min første blog tilbage i 2012. Men pga. manglende energi og overskud har bloggen desværre været totalt nedprioriteret – og det på trods af jeg har savnet og tænkt på at blogge hver eneste dag.

Så nu er jeg altså tilbage. Og denne gang vil jeg prøve alt jeg kan, at holde fast i det som giver mig glæde. Ét lille babyskridt ad gangen, tilbage til at være MIG igen. Nu er første lille skridt i hvert fald taget.

Tak fordi DU kom forbi, og endnu mere tak, hvis du har læst hele min lange smøre! Kan du ha’ en fantastisk aften 💋

image

Følg mig på Bloglovin’ ♥

Følg mig på Bloglovin <3

Så har jeg fået oprettet Bloglovin’, da flere af jer har efterspurgt det – I er simpelthen så søde! Stort knus til jer ♥

11189774_781492725292025_1334068717_n